LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tilbagevendt stjerne kan blive afgørende i mesterskabskampen i Bundesligaen

THW Kiel får et kærkomment boost forud for lørdagens topopgør mod Füchse Berlin. Ifølge Sport Bild er den spanske stjernemålmand Gonzalo Pérez de Vargas nu klar til at spille igen efter ni måneders skadespause.

Den 34-årige keeper, der kom til Kiel fra FC Barcelona i sommer, fik sin officielle debut i weekendens 43-35-sejr over Bergischer HC. Det blev et følelsesladet øjeblik i Wunderino Arena, hvor Pérez de Vargas straks viste prøver på sin klasse med en spektakulær fodparade kort efter sin indskiftning.

“Indskiftningen var planlagt uanset kampens forløb. Det handlede om, at Gonzalo skulle mærke kærligheden fra fansene og have sin familie på tribunen,” siger Kiels cheftræner Filip Jícha til Sport Bild.

De Vargas, som tidligere har vundet både Champions League og EM to gange, har været ude siden februar, hvor han pådrog sig en alvorlig knæskade i en spansk ligakamp for Barcelona.

Jícha understreger dog, at Kiel tager ingen chancer med den rutinerede målmand:

“Jeg har sagt til ham, at jeg ikke forventer, han skal redde bolde nu. Det gør jeg først i februar eller marts. Indtil da holder vi fast i vores plan om en rolig genopbygning,” siger træneren.

THW Kiel står nu med to verdensklassekeepere i Pérez de Vargas og Andreas Wolff – en luksus, der kan vise sig afgørende i mesterskabskampen. Kiel ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Bundesligaen og møder regerende mestre Füchse Berlin lørdag klokken 18.00.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder