Emil Nielsen storspiller igen for Barça
I FC Barcelonas seneste kamp mod Ademar León i den spanske Liga ASOBAL leverede Nielsen en formidabel præstation og var en afgørende faktor i holdets 35-30-sejr, sådan skriver det spanske medie Mundodeportivo.
Med hele 17 redninger og en imponerende redningsprocent på 49% viste den 27-årige danske landsholdskeeper sin klasse mellem stængerne. Særligt bemærkelsesværdigt var hans præstation på straffekast, hvor han stoppede tre ud af fire forsøg Barcelonas forsvar var solidt, men Nielsen var forskellen, da Ademar León forsøgte at komme tilbage i kampen.
Efter en stærk første halvleg, hvor Barça gik til pause med en føring på 20-13, fik hjemmeholdet momentum i anden halvleg og reducerede afstanden til fire mål, men det var ikke for alvor nok til at true Barcelona.
Med denne sejr fortsætter FC Barcelona sin dominerende sæson i Liga ASOBAL, hvor de nu har 12 point ned til nærmeste forfølger, Granollers. Hvis holdet vinder deres næste kamp mod Impulse Guadalajara, kan de allerede den 4. april sikre sig deres 15. ligatitel i træk.