LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Mads O. Madsen

Kasper Søndergaard: Vi skal og vil fremstå bedre

Skjern Håndbold tørner i eftermiddag sammen med SønderjyskE på hjemmebane.

Begge hold har vigtige point på spil, hvor hjemmeholdet med en sejr kan sikre sig pladsen i slutspillet, hvor gæsterne kæmper for at komme ind i top-8.

Skjern-mandskabet tabte i midtugen til IK Sävehof i EHF European League, hvorfor de gerne vil rejse sig i dagens opgør.

Kasper Søndergaard siger følgende til klubbens hjemmeside:

“Vi kan definitivt sikre os en slutspilsplads med en sejr, så opgøret i morgen (I dag, red.) er en nøglekamp for os. Samtidig har vi revanche til gode efter den første indbyrdes kamp i Sønderborg, hvor vi slet ikke ramte niveau. Der var vi ganske enkelt bare for dårlige, og med Sävehof-kampen in mente, så vil vi gøre alt for at levere en god indsats i morgen (I dag, red.). Vi har brug for at vise, at præstationen mod Sävehof ikke var god nok. Vi skal og vil fremstå bedre.”

Dagens opgør fløjtes op kl. 16.00.