Krickau efter nederlag: "Vi var langt fra den nødvendige tilstedeværelse og fokus i dag"
Det var en klart skuffet Berlin-træner som efter kampen mod Hamborg, måtte se sit mandskab gå fra banen med et nederlag på hjemmebane med cifrene 38-39.
“Desværre var dette en meget fortjent sejr for Hamburg på alle måder. Vi inviterede HSV til at kontrollere kampen. Det gjorde tingene spændte, og vi lavede også utrolige fejl på kontraangrebet” fortæller Nicolej Krickau på Füchse Berlins hjemmeside efter nederlaget.
Hovedstadsmandskabet var ellers i front i store dele af anden halvleg, men med store præstationer fra bla. gæsternes danske spillere Nicolaj Jørgensen og Frederik Bo Andersen, var det i sidste ende gæsterne fra HSV som løb med sejren.
“Til sidst var vi lidt uheldige, men vi er skuffede over vores præstation i dag. Efter en proces med mange sejre i træk gør det ondt at gå ind til landsholdspausen med sådan en præstation” uddyber den danske træner.
De to danske stjerner Mathias Gidsel og Lasse Andersson leverede ellers begge storspil for hjemmeholdet og scorede tilsammen 22 af de i alt 38 Füchse Berlin mål, men i sidste ende var det alligevel ikke nok til at tage sejren.
"Vi var langt fra den nødvendige tilstedeværelse og fokus i dag; det er ikke nok i denne liga." afslutter Krickau.