Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Landsholdets forsvarsstjerne mærker ingen smerter

En skulderskade har drillet Line Haugsted i godt og vel et års tid, men nu er den danske forsvarsstjerne sin skade kvit og satser på at være på vej tilbage i topform.

Det er i forsvaret, at Line Haugsted har fået de fleste spilminutter på det danske kvindelandshold gennem tiden. Det er også i forsvaret, at Line Haugsted har gjort sig yderst godt bemærket med sine lange arme og fænomenale fysik.

Men over de seneste år har Line Haugsted også vist sine kvaliteter offensivt i banen i kontrafasen, hvor hun særligt ved EM i 2020 og VM 2021 bragede mål ind på samlebånd i de danske kontrastød. 

Dét satser Györ-stjernen da også på at gøre undervejs ved dette VM: 

- Jeg har det godt i min skulder. Jeg har ingen hæmninger forsvarsmæssigt, men jeg savner skudstyrke, og det arbejder jeg på. Men det er normalt, at det tager lang tid at få tilbage efter sådan en skulderskade. Det kommer stille og roligt, men jeg regner med, at jeg kan skyde mig ind i den her slutrunde, siger Line Haugsted til HBOLD.dk og fortsætter:

- Det handler om timing. Da jeg spillede i Viborg fik jeg mere kontinuitet og minutter i angrebsspillet. Det har jeg ikke fået så meget i Györ, hvor jeg har en stor rolle defensivt, som gør, at jeg tror, det har taget længere tid at få skulderen spillet ind i angrebet igen. Men jeg er ved at være der, og jeg regner med at gå fuldt mod mål, og så må det briste eller bære. 

- Så der er ikke noget fysisk til hindring for, at du hakker boldene af sted?

- På ingen måde. Det sværeste har været den mentale del og troen på, at der ikke er nogen, der tackler på den, så den ryger ud af led igen. Rent fysisk og spillemæssigt er der ikke noget i vejen for, at jeg ikke går mod mål, slutter Line Haugsted.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER