Nikolaj Jacobsen roser landsholdet efter sikker sejr
Danmark vinder 39-20 over Italien og fortsætter sin vanvittige VM-rekord med 31 VM-kampe i træk uden nederlag.
Danmark vinder en storsejr over Italien og går videre til mellemrunden, hvor blandt andet Tyskland venter.
Landstræner Nikolaj Jacobsen er en meget glad mand efter kampen og roser det danske hold til DR:
“Det var en meget imponerende indsats i dag. Vi spiller noget fremragende håndbold, dækker fantastisk godt op, får italienerne derhen, hvor vi gerne vil hen, og får lokket dem i nogle fine fælder, der gør, at de har svært ved at tilspille sig gode chancer. Jeg synes, at det var en meget flot kamp og koncentreret kamp.”
De resterende hold Danmark skal møde i mellemrunden findes søndag.