Østergaard om anklen: “Ikke helt som før – men den har det godt”
Den erfarne højrefløj Trine Østergaard har arbejdet sig tilbage efter den ankelskade, hun pådrog sig i en testkamp mod Sverige i november. Og efter minutter på banen mod både Rumænien og Senegal kommer der nu opløftende nyt fra landsholdsprofilen.
“Den har det fint. Den bliver bare lidt træt løbende, fordi jeg er i gang med at genoptræne den. Så den er ikke helt, som den var inden skaden, men den har det godt,”
siger Østergaard til TV2 Sport.
Højrefløjen har allerede fået sine første VM-minutter i Holland og Tyskland, hvor hun har været i aktion i de to seneste kampe.
Fredag aften kan hun igen blive en del af planen, når Danmark tager imod Schweiz. Opgøret fløjtes i gang kl. 20.30.