LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Skjern vil bekæmpe tommer sæder til hjemmekampene

Skjern Håndbold går til kamp mod tomme sæder i Skjern Bank Arena.

å trods af en rekordstor opbakning med et tilskuergennemsnit på 2963 sidste sæson og hele 1500 solgte sæsonkort til den nye sæson, kan der stadig ses enkelte tomme pladser til hjemmekampene.

For at sikre, at billetterne bliver brugt hver gang, indfører klubben nu et nyt tiltag, hvor de mest trofaste sæsonkortholdere belønnes.

"Vores fremmødeprocent blandt kortholderne er høj – og det er vi stolte af og taknemmelige for. Men vi vil gerne øge den. Vi vil gerne motivere vores sæsonkortholdere til at sørge for, at billetterne bliver brugt hver gang. Hvis de er forhindrede til en kamp, opfordrer vi til, at andre i deres netværk kan få gavn af dem. Eller næstbedst at kortene frigives til den kamp, hvor de ikke har mulighed for at dukke op. Det giver nemlig andre mulighed for at købe de eftertragtede langside-billetter til kampen og dermed få en mulighed for at være med i det grønne fællesskab," siger Skjern Håndbolds salgschef Rasmus Boysen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Alle sæsonkort bliver registreret kamp for kamp, og dermed kan klubben belønne de mest flittige. Hvis en kortholder benytter sit kort i mindst 90 procent af sæsonens kampe – eller sørger for at frigive pladsen – deltager man i konkurrencen om 20 gavekort.

Tiltaget gælder allerede fra sæsonstart, når Skjern Håndbold lørdag åbner Herreligaen på hjemmebane mod GOG.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder