LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Stor dansk præstation i Europa: Træner jubler

SAH hentede tirsdag en flot sejr i European League, og det glæder træner Nick Rasmussen.

Skanderborg AGF Håndbold sikrede sig tirsdag aften sæsonens anden europæiske sejr med 34-30 over slovenske RD Slovan i Djursland Bank Arena.

Cheftræner Nick Rasmussen var især tilfreds med holdets første halvleg, hvor hjemmeholdet gik til pause foran 21-12 efter en stærk defensiv og effektivt angrebsspil.

“Jeg er rigtig tilfreds med vores første halvleg, hvor jeg synes, at vi lykkedes med mange ting. Vi lykkedes med rigtig mange ting, og vi formår at få fremprovokeret mange tekniske fejl hos Slovan. Og så synes jeg, at vores spil med stregene fungerer rigtig godt i dag, og især Andreas Søgaard spiller en flot kamp i dag,” siger Nick Rasmussen efter kampen til klubbens hjemmeside.

Anden halvleg blev ifølge træneren mere rodet, hvor slovenerne kom bedre med gennem et mere offensivt forsvar og fik reduceret hjemmeholdets føring.

“Slovan får sat os under pres i anden halvleg og får reduceret vores føring, og vi får ikke helt det samme flow som i første halvleg. Jeg synes dog stadig, at vi står solidt defensivt. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi er så klart foran før pausen og alligevel kun ender med at vinde med fire mål,” siger Nick Rasmussen.