Flensburg må undvære dansk stjerne
Når SG Flensburg-Handewitt tirsdag klokken 18.45 møder spanske Bidasoa Irun på udebane, bliver det uden flere profiler.
Den danske stregspiller Lukas Jørgensen er fortsat ude med de rygproblemer, der også holdt ham fra kamp i sidste uge. Skaden ser ud til at drille mere end håbet, og Flensburg må derfor undvære en af holdets vigtigste brikker i begge ender af banen.
Også playmakeren Luca Witzke sidder over. Den tyske landsholdsspiller kæmper med en skulderskade og er endnu ikke klar til comeback.
Læs mere om nyheden fra i sidste uge ved at klikke her.