LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Tilpasninger i håndbold-reglerne er trådt i kraft

Den 1. juli i år trådte en række tilpasninger i håndbold-regelsættet i kraft og det er derfor også gældende til det nuværende OL.

Den 1. juli i år trådte en række tilpasninger i håndbold-regelsættet i kraft og det er derfor også gældende til det nuværende OL. Det er nogle små tilpasninger og dermed ikke store og betydningsfulde regelændringer, der kan få den store indflydelse på spillet.

Official under OL og dommerunderviser i det tyske håndboldforbund, Kay Holm, har i et interview med Handball World, forsøgt at forklare nogle af tilpasningerne så enkelt som muligt:

“Ifølge regel 15:1 skal kasteren 'ved udførelsen af kastet kontinuerligt berøre jorden med en del af samme fod, indtil bolden har forladt hånden',” fortæller Kay Holm og henviser til den meget omdiskuterede kendelse, hvor franske Elohim Prandi i januar, scorede på direkte frikast mod Sverige i EM-semifinalen. Der var meget snak om, hvorvidt han løftede foden eller ej og nu er det blevet skrevet ind i regelsættet, at  en del af foden skal berøre jorden indtil bolden har forladt hånden.

Derudover var der heftig diskussion om, hvorvidt man må skifte støttefod i en sådan situation, hvilket Kay Holm også beskriver:

"Nu er det også skriftligt helt klart formuleret, at en skift af støttefoden ikke er tilladt," siger han til Handball World. 

Der er desuden også blevet tilføjet mere faste regler om strafniveauet i forbindelse med provokationer, overreaktioner og skuespil, så det ikke længere er op til den enkelte dommer at vurdere graden. 

Kay Holm har undervist Bundesligaens dommere i de nye regeltilpasninger. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder