Topklub forlænger aftalen med kæmpetalent
Justus Fischer har i den indeværende sæson for Hannover vist at være en af klubbens helt store nøglespillere, og har spillet en stor faktor i, at klubben i øjeblikket indtager en andenplads i Bundesligaen.
Den talentfulde stregspiller har spillet i Hannover hele sit liv, og har altså på trods af andre tilbud, valgt at forlænge sin kontrakt til sommeren 2027, til stor glæde for klubben:
“Justus forlængelse er et fantastisk tegn for hele klubben. I årenes løb har han udviklet sig til at være et garvet omdrejningspunkt, der er kommet op igennem vores egne rækker til landsholdet” siger Sven-Sören Christophersen, Hannovers sportsdirektør på klubbens hjemmeside.
Den blot 22-årige stregspiller har indtil videre haft en fremragende sæson for Hannover, hvor han i øjeblikket indtager en 16-plads på topscorerlisten i Bundesligaen med 112 mål på 140 forsøg (80%).
“Jeg er glad for, at RECKEN ønsker at fortsætte vores rejse med mig. Det er jeg meget taknemmelig for, for denne klub er mit hjem. Jeg er overbevist om, at vores rejse langt fra er slut.” udtaler Justus Fisher til klubbens hjemmeside.
Fischer er derudover en fast del af det tyske landshold, hvor han ved de Olympiske Lege i Paris var med til at vinde sølv til Tyskland. Den unge stregspiller er indtil videre noteret for 34 mål i 30 landskampe.