LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Marcus Dahlin: Fredericia HK kan godt vise sig at blive en stor udfordring

I aften skal ligaherrerne fra Mors-Thy Håndbold i aktion i Herre Håndbold Ligaen for anden gang i denne sæson.


På hjemmebane tørner Søren Hansens tropper sammen med oprykkerholdet fra Fredericia HK, som i den grad overraskede i første spillerunde, da de besejrede DM-sølvvinderne fra GOG.


Det nordvestjyske mandskab skal forsøge at få deres første point til kontoen efter deres nederlag i første spillerunde mod TTH Holstebro.


“Det bliver sjovt at komme i gang med turneringen på hjemmebane. Fredericia HK kan godt vise sig at blive en stor udfordring, de er i hvert fald kommet godt i gang med turneringen. De kommer med fuld tro på tingene, de vil gerne løbe, og de kæmper for hver eneste bold. Vi skal virkelig op på den høje klinge og komme med udstråling og 100 % fight, men så tror jeg også, at vi har muligheder i kampen”, siger Mors-Thy-spilleren Marcus Dahlin til klubbens hjemmeside.


Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Thy Hallerne med kampstart klokken 19.30.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder