Mr. Skive klar til fest hjem i dobbeltdækkerbussen efter ligatriumf: - Jeg håber, vi har drikkevarer nok
Skive fH satte lørdag eftermiddag punktum for en sæson, der sluttede lykkeligt med en ligabillet i hånden. Det betyder fest og masser af våde varer på den – heldigvis – lange tur hjem til det midtjyske.
Smilet var ikke til at tage fejl af hos den mest erfarne af dem alle sammen, Skive-profilen Nickolei Jensen.
Den netop iførte øl-indsmurte trøje med guldskriften LIGAHOLD afslørede også det hele. Skive fH skrabede lige præcis dét ene point sammen, som var nok til at kalde dem ligahold for den kommende sæson efter 26-26 ude mod Ajax København.
Nickolei Jensen glæder sig i hvert fald til en dejlig lang tur hjem til Skive, hvor han skal have et par øl … Hvis holdet løber tør for våde varer undervejs, så er der planer om at tømme en tankstation eller to. God tur hjem!