Christian Dalmose er ikke færdig som træner
For lidt over en uge siden kunne ligamandskabet fra TMS Ringsted offentliggøre, at cheftræneren Christian Dalmose stopper i klubben efter indeværende sæson.
Efter 6 år i spidsen for klubben har 53-årige Christian Dalmose opsagt sin stilling i TMS Ringsted.
Læs mere her: Efter 6 år: Christian Dalmose opsiger kontrakten i TMS Ringsted
I studiet i programmet ”Håndboldlogen” på TV3 SPORT sagde Christian Dalmose følgende:
”Efter en hård januar og februar er jeg maksimal klar og meget glad for, at jeg har taget denne beslutning. Nogle gange skal man også tage sådanne beslutninger – normalt bliver man jo altid kostet ud, men det var ikke hvad der var tilfældet her. Jeg havde kontrakt frem til 2024, men min mavefornemmelse sagde bare, at nu havde jeg været der i 6 år og det er lang tid for en træner, at være i en klub”
…og til spørgsmålet om han var færdig med at være træner kom et prompte nej!
Se Christian Dalmose trænerkarriere herunder:
- 1998 – 2001: Lyngby (herrer)
- 2001 – 2003: Ikast-Bording EH (kvinder)
- 2004 – 2007: Aalborg DH (kvinder)
- 2007 – 2013: Ajax København (herrer)
- 2013 – 2015: Viborg HK (kvinder)
- 2016 – 2022: TMS Ringsted (herrer)