Dansk islæt på listen over verdens 50 bedste kvindelige håndboldspillere
Den norske EM-blogger Stig Nygård fra TV 2 Norge har endnu engang kåret de spillere, som han mener er verdens 50 bedste kvindelige håndboldspillere.
For andet år i træk topper den norske Esbjerg-profil Henny Reistad listen og Stig Nygård er fuld af roser til den norske landsholdsspiller. Han skriver blandt andet følgende på TV 2 Norge:
”Der er ingen tvivl. Henny Reistad er verdens håndbolddronning nu. Og hun kommer formentlig til at sidde på tronen i mange år fremover. Reistad har alt. Hun kan score fra distancen, og hun er blandt verdens bedste gennembrudsspillere. Hun gør spillere omkring sig gode. Og hun er en genial forsvarsspiller…”
På listen over verdens 50 bedste spillere er der ligeledes blevet plads til fire danskere.
Se hvilke danskere og deres placering på listen herunder:
- 20 – Anne Mette Hansen, Györi Audi ETO KC
- 22 – Mie Højlund, Odense Håndbold
- 32 – Kristina Jørgensen, Metz Handball
- 35 – Sandra Toft – Györi Audi ETO KC
Du kan se hvad Stig Nygård beretter om de danske spillere og se hele listen HER