TILLYKKE: Dansk landsholdslegende fylder 51 år!
I dag kan den tidligere danske landsholdsspiller Lars Christiansen fejre sin 51 års fødselsdag.
Fløjspilleren nåede at spille 338 kampe i den røde- og hvide landsholdstrøje, hvor han fik netmaskerne til at blafre hele 1.503 gange.
I sin flotte landsholdskarriere blev det til syv medaljer.
- EM 2002: Bronzemedalje
- EM 2004: Bronzemedalje
- EM 2006: Bronzemedalje
- VM 2007: Bronzemedalje
- EM 2008: Guldmedalje
- VM 2011: Sølvmedalje
- EM 2012: Guldmedalje
Den 31. maj 2012 meddelte Lars Christiansen, at han stoppede sin karriere med øjeblikkelig virkning.
”Jeg har spillet 338 landskampe – og jeg har været stolt hver eneste gang, jeg har trukket den danske landsholdstrøje over hovedet. Det er en ubeskrivelig ære at spille for sit land – og det er en fantastisk fornemmelse at tænke tilbage på, at jeg fik lov at gøre det i tyve år. Det er jeg virkelig taknemmelig for”
Ordene kommer fra Lars Christiansen, som inden en landskamp i Stadium Arena Fyn blev hyldet foran et talstærkt publikum.
STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN LARS!