Christoffer Bonde: Selvtilliden er stor i truppen
Skjern Håndbold skal i eftermiddag igen i ilden i Herreligaen.
Skjern-mandskabet er inde i en god periode, hvor det blevet til fire sejre og en enkelt uafgjort i deres sidste fem kampe.
I eftermiddag tørner de sammen med Ribe-Esbjerg HH på udebane.
Christoffer Bonde kan da også berette om, at der er god stemning i truppen lige nu.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
“Selvtilliden er stor i truppen. Vi er inde i en god periode i et tæt kampprogram, og jeg synes, at vi bliver bedre og bedre i øjeblikket. Ribe-Esbjerg er en svær modstander - specielt på hjemmebane - men hvis vi kan ramme de samme takter, som i det forrige møde i Skjern Bank Arena, så er vores chancer virkelig gode.”
Dagens opgør fløjtes op kl. 16.00.