LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Dansk landsholdsanfører ude af landsholdslejren: Her er årsagen

Landsholdsanfører Magnus Saugstrup er ikke mødt ind til den aktuelle samling, da han venter familieforøgelse.

Magnus Saugstrup er blevet hjemme hos sin gravide hustru, Jeanette, da familiens nye medlem kan komme når som helst, forklarer landstræner Nikolaj Jacobsen,

"Jeanette (Saugstrups hustru, red.) kan føde, hvornår det skal være. Så ham afventer vi lige lidt og ser, hvordan det udvikler sig," siger Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport.

Saugstrups tilstedeværelse i landsholdslejren havde dog været ønsket, inden EM-forberedelserne for alvor begynder, 

“Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi Magnus er så vigtig og fylder så meget på det her hold. Det er da en streg i regningen, at han ikke er her, når det er vores sidste uge, inden vi for alvor skal forberede os til EM. Jeg ville meget gerne have haft Magnus med,” fortæller landstræneren, der dog ikke udelukker, at stregspilleren kan støde til senere.

Danmark spiller i løbet af ugen Golden League-kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Trondheim.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder