Dansker-show i Champions League: Se højdepunkter her
Trine Østergaard Jensen og Anne Mette Hansen spillede de bærende roller, da CSM Bucuresti sikkert slog Podravka i Champions League.
Der var ikke så meget slinger i valsen, da CSM Bucuresti søndag slog Podravka med 34-24 i Champions League.
Storsejren kom især i hus, fordi værterne havde to danskere, der så frygtindgydende ud.
Trine Østergaard Jensen blev topscorer med otte mål, mens Anne Mette Hansen lavede fem mål på fem skud.