Aalborg vil ikke pive over hårdt program: Da meget sjovere
Aalborg Håndbold er kommet godt fra land i denne sæson, og det gør dem ikke noget, at der er mange kampe pt.
Grundspillet i ligaen, den danske pokalturnering og Champions League.
Der er en del, man skal balancere lige nu i Aalborg Håndbold, hvor de nordjyske profiler nærmest spiller kampe hele tiden. Søndag aften vandt de 37-34 ude over Sønderjyske.
Det i en kamp, hvor nordjyderne så meget stærke ud, og der er da heller ikke nogen, der piver over det til tider voldsomme kampprogram.
I stedet skal man vende det om, det siger cheftræner Simon Dahl:
"Heldigvis spiller vi kamp hele tiden, og det er meget sjovere end at skulle træne. Vi har en meget ambitiøs målsætning om, at vi vil vinde alle de turneringer, vi deltager i. Den store motivation for os er at vinde," siger Simon Dahl til TV2 Sport.