Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Enorm respekt for Norges stjerner: - De er verdensklasse, siger dansk anfører

Norge har vel nok den mest frygtindgydende, rutinerede og sagt godt på dansk den bedste bagkæde i verden: Sandra Toft prøver, så godt hun kan at se video på de tre verdensstjerner, der har hevet så meget metal hjem til Norge.

HERNING BIBLIOTEK (HBOLD.DK): Hvor skal man egentlig starte henne?

Det kan godt lyde som om, at Sandra Toft, Althea Reinhardt og resten af målvogterteamet på det danske kvindelandshold har fået sin sag for, når det handler om at forberede sig til VM-semifinalen mod Norge.

Der er i hvert fald masser at tage fat på i forberedelsen, fortæller Sandra Toft, der kommer til at stå overfor en norsk bagkæde med Nora Mørk, Stine Oftedal og Henny Reistad.

Den norske dynamittrio indgyder naturligvis bunker af respekt:

- Deres bagkæde er jævnt god. Det er tre rigtig dygtige spillere, der har forskellige kompetencer. Jeg ser rigtig meget video. Vi forbereder os på, at de kommer til at score mål. Vi kan ikke hindre dem i ikke at score. Det gælder om at tage de rigtige bolde på de rigtige tidspunkter, siger Sandra Toft til HBOLD.dk og resten af den danske presse.

- Er der nogen af de tre, du frygter mere end andre?

- Nej, jeg synes, at alle tre har gjort nok i deres karriere til at få det stempel.

- Respekten er stor?

- Helt sikkert. Norge har et fantastisk hold. Jeg synes endda, at de er endnu stærkere i år end sidste år, fordi de fået spillere tilbage fra graviditet. Vi ved godt, at vi skal spille på toppen for at slå dem.

- Hvem er favoritter?

- Norge udelukkende fordi de har vundet guld så mange gange. De har så meget erfaring med at stå der. Jeg synes, de er favoritter, uddyber hun.

Men Nora Mørk er bare ikke til at komme udenom. Sandra Toft kender den norske spirrevip fra sin tid i Larvik - og selvfølgelig fra et utal af klub- og landskampe:

- Nora har det, man på norsk kalder vinderskalle. Hun vil bare vinde for enhver pris. Hun er med til at piske stemningen frem. Mod Frankrig var det hende, der kaldte, hvad de skulle køre i det sidste angreb. Det var ikke træneren. Nora er bare verdensklasse. Hun tager enormt meget ansvar i de her slags kamp. Hun kan bære det. Hun er en leder, dirigent og styrer hele det norske angrebsspil. Der skal dæmmes ned for hende, for hun vil rigtig gerne afgøre det.

- Henny Reistad er bare maskinen, der kan det hele, og jeg kender Stine hjemme fra Györ, og hun er bare en leder på en anden måde. Det er en vild bagkæde, slutter Sandra Toft.

Danmark møder Norge klokken 17.30 i Jyske Bank Boxen. Frankrig og Sverige spiller klokken 21.00.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER