FHK-profil før gensyn med tidligere klub: "De har ingen individuelle spillere, der skiller sig ud, men"
Tirsdag venter en ny europæisk udfordring for Fredericia HK, når holdet tørner sammen med svenske IK Sävehof i Partille Arena i European League.
For FHK-profilen William Moberg bliver kampen noget ekstra særligt, fordi det betyder et gensyn med klubben, hvor han tidligere har spillet,
“Det bliver sjovt at komme tilbage, selvom det kun er få, der er tilbage fra dengang, jeg spillede der. [...] Det bliver fedt at spille foran familie og venner, samtidig med at jeg får chancen for at vise Göteborg til holdet,” siger han, og tilføjer om tirsdagens modstander,
“Sävehof er meget taktiske i alt, hvad de gør, hvilket bliver en udfordring for os. De har ingen individuelle spillere, der skiller sig ud, men de har et stærkt kollektiv,” udtaler Moberg til klubbens hjemmeside.
Kampen fløjtes i gang kl. 18.45.