Nick Rasmussen: Vi ramte den sgu ikke i røven i dag
Det østjyske mandskab fik her besøg af TMS Ringsted, hvor der var lagt op til et tæt opgør.
Det blev da også til et spændende opgør, hvor det på dagen var gæsterne der var bedst.
De vandt derfor opgøret med 27-29.
Efter opgøret, så kunne en skuffet Nick Rasmussen gøre status.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
“Vi taber til et TMS-hold som er totalt afklaret. De har en enorm stor spilsikkerhed. I første halvleg scorede de på alt, hvad de rørte ved, og det skyldes selvfølgelig deres kvaliteter, men vi kan også rette pilen indad. Jeg er nemlig ikke helt tilfreds med vores defensive udtryk i første halvleg. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke i højere grad kan leve op til det, vi har præsteret de sidste par måneder. Vi ramte den sgu ikke i røven i dag, og jeg står med en rigtig øv-følelse. Jeg vil rigtig gerne have givet vores trofaste hjemmepublikum en sejr, nu hvor så mange har valgt at prioritere at møde op efter EM-pausen.”