Ny Aalborg-stjerne med løfte til sin tyske klub
Jesper Nielsen er blevet præsenteret som ny spiller i Aalborg Håndbold, men det kommer ikke til at påvirke den sidste del af sæsonen i den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen.
De har gang i noget stort i Aalborg Håndbold. I sommeren 2022 vender Mikkel Hansen hjem, og sideløbende med det er det ene vilde navn efter det andet blevet præsenteret i Nordjylland. Nu er det så lykkedes at hente den rutinerede svenske streg Jesper Nielsen i Rhein-Neckar Löwen.
Jesper Nielsen skifter efter sæsonen, og det ærgrer de sig over i Bundesliga-klubben. Fans af Rhein-Neckar Löwen skal dog ikke være bekymrede for svenskerens engagement i den sidste tid:
“Jeg havde ikke en nem tid i Rhein-Neckar Löwen på grund af mine mange skader. Men jeg vil give alt indtil udgangen af sæsonen, så vi kan afslutte denne sæson på den bedst mulige måde. Så glæder jeg mig til Aalborg fra sommer. Vi havde gode samtaler, og jeg kommer til et meget spændende projekt. Klubben har store ambitioner for fremtiden,” siger Jesper Nielsen til Rhein-Neckar Löwens hjemmeside.