LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Bundesligaklub opruster med erfaren landsholdsspiller

ThSV Eisenach styrker truppen markant frem mod forårets kamp for overlevelse i den tyske Bundesliga. Klubben har nemlig sikret sig den tjekkiske landsholdsprofil Dominik Solak, der tilslutter sig holdet umiddelbart efter EM i januar.

Dominik Solak har de seneste år været en nøglespiller på venstre back i HCB Karvina, hvor han har markeret sig som en af den tjekkiske ligas mest stabile og målfarlige spillere. Derudover har Dominik Solak spillet 53 landskampe for Tjekkiet og han er ligeledes udtaget til den forestående EM-slutrunde.

På klubplan, har Solak siden 2020 scoret over 160 mål i hver sæson, og i sidste sæson rundede han for første gang 200 mål. HCB Karvina ligger i denne sæson solidt i toppen af ligaen med tolv sejre i tretten kampe. Men efter EM-slutrunden vil holdets mest scorende spiller altså ikke længere være en del af holdet. Solak forventes at slutte sig til Eisenach i slutningen af januar og har skrevet under på en kontrakt gældende frem til juni 2028.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder