LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Deres landsholdsårgang blev undervurderet: I dag er de stjerner på det danske landshold!

De var på en årgang, der blev fundet meget let af diverse "ungdomseksperter" indenfor håndbolden - og en dansk A-landstræner var også ude at sige, at han kun fandt en spiller interessant.

Når de unge danske talenter tager til slutrunde med diverse undomslandshold, er forventningerne høje - selvom man reelt ikke ved, hvad de andre lande kommer med, før man står til de første slutrunde. Styrkeforholdene mellem nationerne er tæt på gætværk. 

Elma Halilcevic, Anna Kristensen, Michala Møller og Andrea Aagot var en del af en årgang, som ikke vandt ligeså meget som deres landsholdskollegaer - faktisk vandt de ingen medaljer, kun Halilcevic kom hjem fra et ungdoms-OL med en bronzemedalje. Og mange håndboldkyndige og sågar en landstræner, udtalte at talentmassen på denne årgang ikke var særlig stor, og at man allerede så mod næste årgang og årgangen forinden med blandt andet Emma Friis, Kristina Jørgensen og Helena Elver. 

Men faktum er at Elma Halilcevic, Anna Kristensen, Michala Møller og Andrea Aagot, der alle er 25-år gamle er internationale topspillere, og udgør en stor del af rygraden på det danske landshold. 

Anna Kristensen er nok den med størst succes - hun blev hurtig taget med til A-landsholdstræninger, og talentet var ikke til at fornægte. I Skanderborg Håndbold stod hun nogle spektakulære kampe med mange redninger trods holdets status som bundhold. Hun blev senere modnet i Viborg HK og det helt store gennembrud i klubregi kom nærmest fra dag 1 i Team Esbjerg. Midtvejs i sæsonen skiftede hun, og hun havde succes fra dag 1 med DM-guld, Final 4 detagelser til følge. Til EM sidste år blev hun fortjent kåret som slutrundens bedste keeper. Trods de høje forventninger, så har hun leveret - jeg kan ikke nævne en 25-årig keeper, der så tidligt har leveret på så højt niveau. Efter denne sæson skifter hun til FTC og Jesper Jensen, i jagten på mere håndboldmæssig- og personlig udvikling. Anna Kristensens målvogtertalent kan ikke fornægtes.

I Team Esbjerg har hun selskab af Michala Møller, en rigtig “rugbrødshåndboldspiller”, ment i allerbedste forstand - hun kan løse mange opgaver i forsvar og angreb. I Team Esbjerg udgør hun en solid bagkæde med Henny Reistad og Nora Mørk. For landsholdet har hun fået masser af minutter på højreback, og selvom det ikke altsammen har været til topkarakter, og der har været dyk, så er hun stadig en rigtig dygtig spiller. I det daværende Herning Ikast Håndbold poppede Michala Møller pludselig op, fra kun at være med i 7 mod 6 spillet primært, smadrede hun løs i Final 4 (der dengang blev afviklet efter DM finalerne). Oprindeligt havde hun skrevet kontrakt med Holstebro Håndbold i jagten på mere spilletid, men Team Esbjerg så hurtigt at der var et stort potentiale og fandt de kroner, der skulle til for at sikre sig stortalentet. 

Andrea Aagot Hansen så undertegnede første gang i en Champions League kamp mellem København Håndbold og Metz - københavnerne var på udebane og fik bøllebank af franskmændene. Hollandske Debbie Bont skulle have pause fra højrefløjen og ind kom unge Andrea Aagot (dengang bare Andrea Hansen), og på få minutter var hun sat op i en 2. fasekontra - hun krølllede som en selvfølge bolden over hovedet på rutinerede Laura Glauser, og man tænkte “Hold da op - en stjerne i svøb!”. Siden da fik Aagot slutrundedebut til EM 2020, og været med omkring landsholdet lige siden. Det rigtige gennembrud på seniorplan kom med skiftet til Odense, fra slet ikke at være udtaget til kamptruppen initeilt af Ole Gustav Gjekstad, blev hun hurtigt førstevalg, og der er få fløje som kan hamle op med Aagots tekniske repetoire på skuddene fra fløjen og på straffekastene. 

Aagots makker på landsholdet og i klubben er Elma Halilcevic. Hun har altid været kendt for sin enorme speed op af banen, men det var som om at matchet mellem hende og barndomsklubben Team Esbjerg var en smule haltende - klubben foretrak den norske stjerne Sanna Solberg, og kunne ikke bruge Halilcevic' kvaliteter - men da hun skiftede var der fint med spilletid til hendes afløser, tyrkiske Beyza Turkoglu. Hun skiftede derfor til Nykøbing Falster, hvor hun sad tungt på venstrefløjen og lavede mål på samlebånd fra dag 1. En dygtig kontraspiller og en rigtig skarp forsvarsfløj, der altid slutter sæsonen højt på listen over flest erobrede bolde. På landsholdet har Halilcevic haft en lidt mystisk rolle - med uden at være med. “+1”-spiller og afløser. I Odense Håndbold fortsatte Halilcevic den stejle udvikling og var i sidste sæson decideret fremragende - hun havde en stor aktie i 2. runde af finaleserien mod Team Esbjerg og i den afgørende kamp om guldet, lavede hun mål, erobrede bolde og forstyrrede Esbjerg-bagspillerne. I ligaen har hun denne sæson været blandt holdets mest effektive, og det har hun taget med til slutrunden - Halilcevic har scoret på 23 ud af 24 afslutninger, en effektivitet på hele 95,8% (!), og den spiller der har erobret flest bolde. 

Tak fordi i fortsatte ufortrødent og ikke lod jer slå ud - vi glæder os til at se jer i aften! 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder