LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Dansk stjerne foran stor test: Ekstremt svær kamp

THW Kiel får sin sag for, når man gæster Gummersbach i Bundesligaen. Det understreger Magnus Landins træner.

THW Kiel og Magnus Landin står foran deres tredje kamp på blot seks dage, når de torsdag aften møder hjemme stærke VfL Gummersbach i en udsolgt Schwalbe Arena i Bundesligaen.

Og det bliver alt andet end let:

“Det er en ekstremt svær udekamp,” siger THW-træner Filip Jicha til klubbens hjemmeside.

“Gummersbach er en meget svær forhindring, der kun kan overvindes med stor beslutsomhed.”

VfL har endnu ikke tabt et point hjemme i denne sæson og har allerede sendt både Mathias Gidsel og Füchse Berlin og MT Melsungen hjem uden sejre.

Kiel kommer direkte fra European League-opgøret mod Rebud KPR Ostrovia og får kun én taktisk træning inden torsdagens kamp, mens Gummersbach jagter revanche efter et bittert nederlag til Hamburg.

Med profiler som Kay Smits, João Gomes og den kommende Kiel-spiller Julian Köster i topform står Gudjon Valur Sigurdssons mandskab klar til at teste Zebras’ udholdenhed til det yderste.

Kiel må desuden undvære danske Emil Madsen, der er skadet.