LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

DanskHåndbold-sportschef om EHF-plan: “Det er jeg stor fortaler for”

EHF’s nye plan for en europæisk håndboldturnering vækker begejstring hos Morten Henriksen.

EHF har offentliggjort planerne om en ny stor landsholdsturnering, European Handball Games, der skal samle de otte bedste europæiske herre- og kvindelandshold fra 2030.

Men selvom idéen vækker interesse, efterlyser DanskHåndbold-sportschef Morten Henriksen flere detaljer.

"Mit første indtryk er, at det vil være kampe på højt niveau med noget på spil. Det er jeg kæmpe fortaler for. Men vi mangler informationer i forhold til, om det er noget ekstra, eller om det her skal erstatte noget andet," siger han til TV 2 Sport.

Henriksen peger på, at en ny turnering kan være en kærkommen erstatning for kampe med mindre sportslig betydning,

“Lige nu løber vores kvinder og spiller EHF Euro Cup, som sportsligt har meget lidt værdi,” siger han til det danske sportsmedie.