Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Frederik Zacho

KIF Kolding-cheftræner mener ikke at sæsonen er bestået

KIF Kolding endte på 2. pladsen i kvalifikationsspillet i den netop færdiggjorte sæson. Nu gør cheftræner Kristian Kristensen status på sæsonen 2023/24 og kommer med sine tanker for næste sæson.

Sæsonen 2023/24 var ikke det KIF Kolding havde drømt og håbet på. Den konkludere cheftræner Kristian Kristensen. Til KIF Kolding's hjemmeside udtaler han:

"Samlet set kan man vel godt sige, at vores sæson ikke var bestået. Skaderne var en væsentlig del af forklaringen. Vi kom til at mangle tryghed og kontinuitet, og måtte i starten af sæsonen stille med mange forskellige opstillinger. Men i mange kampe havde vi heller ikke marginalerne på vores side, og vi manglede den sidste skarphed og var ikke dygtige nok. Det betød, at vi i grundspillet manglede ti point i forhold til det vi havde sat som mål – 1 point pr. kamp i 26 kampe. Havde vi nået det var vi kommet i slutspillet. Men man må så også fremhæve, at vi fik opbakningen fra vores fans, fra sponsorer og fra byen, da vi havde brug for den. Det er det Kolding kan, og det betød så også, at vi efter EM-pausen faktisk fik vist rigtig god håndbold i en række kampe, hentede de nødvendige point og dermed klarede skærene".

Kristian Kristensen er ærgerlig over at sæsonen kom til at handle så meget om overlevelse, da holdet kom skidt for start i løbet af efteråret. De kom derved til at nedprioritere det de primært ville satse på, hvilket var udvikling i spillet, både for holdet og den enkelte spiller. Det endte således med at KIF Kolding primært spillede med få bærende spillere, mens andre spillere fik mindre spilletid og dermed færre muligheder for at kunne udvikle sig i løbet af sæsonen. Det kunne cheftræneren godt have tænkt sig at have været anderledes.

Cheftræner Kristian Kristensen mener også at den danske herreliga er blevet stærkere. Holdene i den nederste halvdel af ligaen er ifølge ham blevet klart stærkere, hvilket resultere i at hele ligaen er blevet stærkere.

Han fortæller også om hans forventninger til KIF Kolding i næste sæson:

“Vi skal forvente os, at vi skal komme klart bedre ud af starthullerne i næste sæson. Vi får tilført en række spændende spillere med mange forskellige kompetancer, og for mig at se lugter det lidt af, at vi i defensiven ud over vort 6-0 forsvar også skal praktisere en lidt mere offensiv variant, som kan lugte lidt af et 3-2-1 forsvar. Vi får også nogle forudsætninger for at blive skarpere i omstillingsspillet, og i angrebet kommer vi både til at praktisere 6 mod 6 og 7 mod 6. I 7 mod 6- spillet hører vi til blandt de mest effektive hold, og det kommer man forhåbentlig også til at se i den kommende sæson”.

KIF Kolding starter næste sæson i slutningen af august med en 1/8-finale mod Bjerringbro/Silkeborg. Kristian Kristensen håber at de kan gøre det bedre mod dette hold end de gjorde i den sidste kamp de mødte BSH, der endte uafgjort. Han vurdere modstanderholdet som en svær modstander, men ifølge ham er der kun svære modstander tilbage at trække. Cheftræneren satser på at holdet er klar til at angribe kampen med fuld power og forhåbentligvis skabe en overraskende sejr.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER